Kategori: Case

  • Matrikler og adresser

    Jeg har tidligere brugt flere forskellige tjenester til at finde placeringen af et matrikelnummer / adresse. Jeg har brugt Kraks, OIS med videre.

    Den bedste løsning, som jeg først for nylig har fundet er “SDFI Kortviser“. Kortviseren er bedst egnet til nuværende adresser / matrikler.

    Først skal det vælges, hvilket kort og information man i det hele taget vil se. Nedenstående er mine valg (de grønne er “slået til”).

    Fra adresse til matrikelnummer

    Jeg har adressen: Risærvej 2, 8800 Viborg. Her blev min bedstemor født. Men hvad var matrikelnummeret?

    Stedet dukker op på kortet.

    Med “i” (information) funktionen kan man på kortet få informationer om det sted man klikker på.

    Nu kender jeg ejerlav og matrikelnummer.

    Fra matrikelnummer til adresse

    Fra folketællingen i 1911 har jeg matrikelnummer 4e i Rævind og jeg har på historisk atlas fundet et ejerlav på det tidspunkt, som hedder “Sdr. rævind”.

    Det skriver jeg ind i søgefeltet og får nedenstående:

    Under Matrikelnumre indskrænkes listen:

    Kortet vises som ved adresseopslag .

    Hvad så nu?

    Næste stop med matrikelnummeret i hånden kan f.eks. være Ejendomme (skøde- panteprotokoller, realregistre og tingbøger) for at få yderligere informationer. En anden mulighed er historiskekort.dk, hvor der bl.a. kan findes ældre matrikelkort.